Capri Four weel drive

Det var kun naturligt, at der ville være et element at fredelig rivalisering mellem den engelske og den tyske Ford-lejr. For at overliste deres Europæiske konkurrenter og for at falde sammen med Capriens introduktion planlagde Ford UK at deltage med en Capri med 4-hjuls træk i et rallycross løb i Croft, Co Durmam i februar 1969, en begivenhed, som havde TV dækning til millioner. Det var en simpel, men dog dristig plan om at give bilen en stærk start på en konkurrence karriere.   I virkeligheden var ideen om at lave en 4-hjuls trukken Capri ikke så oprørende, fordi 1960’erne havde set et energisk program publiceret af Harry Ferguson Research Ltd. som skulle overbevise større firmaer om at producere biler med denne ultra-sikre form for transmission sammen med blokeringsfri bremser.

Den først producerede 4-hjuls trukne bil var selvfølgelig en Jensen FF, den Italiensk stylede Grand Tourer, som blev introduceret i 1966 sideløbende med deres 2-hjuls trukne søster Jensen Interceptor. Med dens 6.2 litres Chrysler V8 motor beviste FF’eren en utrolig sikker bil på de fleste punkter. Mens Harry Ferguson Research var vældig tilfredse og stolte over FF’ens succes nærede de ikke desto mindre et ønsker om at se transmissionssystemet på serie-producerede modeller.   I 1968 blev en Ford Mustang konverteret til 4-hjuls træk ved at bruge et mellemdifferentiale magen til det som var monteret på Jensen FF’eren, mange overbevisende demonstrationer blev afholdt og megen interesse blev genereret. Men den samme hindring dukkede op igen og igen: Harry Ferguson Research var kun interesseret i prototype udvikling, ikke serietype produktion. Desværre var ingen seriefabrikanter blevet tilstrækkelig overbevist om at 4-hjuls træk skulle monteres på masse-producerede personvogne med argumentet om at den købende forbruger ikke ville acceptere den uundgåelige ekstra pris.

Denne situation ændrede sig, da storproducenten af drivline kompnenter, GKN, erhvervede sig produktionsrettighederne til 4- hjulstræksystemet som var udviklet af Harry Ferguson Research Ltd. GKN begynde straks på en storstilet reklamekampagne som resulterede i at små partier af halv-prototype ombygninger blev foretaget: Nemlig 2 Triumph Stags, 1 Michigan State Policecar og 20 Zephyr Estate biler til det britiske politi. Nyheden om disse 4-hjulstruknes bedrifter spredte sig hele vejen gennem motor industrien. Værdien af 4-hjulstrækkernes evner var logiske, selvom den forhøjede markedspris på en familiebil ikke appellerede til det købende publikum. Henry Taylor fik gennem sine venner, direktørerne for GKN og Harry Fergusons team fra Toll Bar End i Coventry, givet Capriens 4-hjulstræks program en lovende start.   Selvom det er sandt at sige, at en demonstrations Capri i alt hast blev monteret med en BDA motor, så den kunne køre i Cypern, betragtede Rod Mansfield det som intet mere end en Walther Hayes ”svæve-flyvnings øvelse” for at måle reaktionerne; med andre ord, det kunne aldrig blive en seriøs produktionsovervejelse. Imens har den verdenskendte tuningsspecialist Weslake Engineering i Rey, East Sussex, arbejdet på V6 enheden for at forbedre dens ydeevne.

I de sidste dage i 1968 blev 3 Caprier ombygget af Harry Ferguson Research til totale mud-sikrede  rallycross maskiner med 3 litres motorer og 4-hjulstræk, hvoraf 2 blev brugt til demonstration for Fords ledelse og forhandler kæden. Det store øjeblik kom 8. februar 1969, da Roger Clark kørte sin 4-hjulstrukne Capri til sejr i et meget mudret rallycrossløb i Croft. Succesen blev vist på ITV’s populære program ”World of sports”. Men lige så snart løbet var ovre blev Capriens 4-hjulstræks program nedprioriteret indtil det efterfølgende år, fordi Boreham drengene havde noget andet på hjertet, nemlig 1970 World Cup Rallyet.   Ford gik i vinteren 1970/71 tilbage til at promovere 4-hjulstrukne Caprier, da et team på 3 Caprier stillede op til løb  ved Cadwell Park og Lydden Hill, det lille kapløbscirkus ved Canterbury i Kent. Disse biler vandt med Daily Express, Cars and Car Convensions og Daily Telegraph som sponsorer, og med Rod Chapman, Roger Clark og hans bror Stan som førere, Chastrol-backed mesterskabet i fin stil, hvor de ofte formåede at besejre modstanderne rent og skært på bilens styrke og egenskaber. Synet af disse monster Caprier, som ofte startede med et tidshandicap, må, for enhver rallycross kører i Mini, Imp eller Triump, i den grad have været et kraftigt vink til at give plads, når de pludselig tonede frem i bakspejlet.

Men i virkeligheden blev disse Henry Ferguson Research ombyggede biler betragtet som noget af en håndfuld ved høj fart i sådanne mudrede forhold. På trods af at folk som Bill Meade gjorde grin med mudderet fra bilerne, ved at bruge lænsepumper fra et skib til at sprøjte kaskader af vand direkte på forruden for at holde et klar udsyn, var det en balance mellem motorkraft og styring for at holde bilen på banen. Teknikken var at gøre bilen klar til det næste hjørne i god tid, og selvom dette mislykkedes lige så ofte som det lykkedes, blev resultatet en øget understyring på trods af at køreren prøvede at få mere kontrol jo nærmere hjørnet kom. Denne mester i underdrivelse, Roger Clark, kom med en klog men sarkastisk bemærkning om at disse all-wheel-drive Caprier var fantastiske biler, selvom de ikke var de nemmeste han havde kørt på trods af masser af trækkræft.

Moffat Capri

	Den Cologne Capri Sports Sedan som blev kørt af Allan Moffat i midten af 70’erne var faktisk en europæisk fabriksbygget Ford standard bil, som løseligt var baseret på Ford Capri RS3100 gadebil, som blev bygget i begrænset antal. Cologne racer modellen som blev brugt i 1974 udgaven af  European Touring Car Championship indeholdt en kompleks 3,4 liter V6 motor med indsprøjtning, 24 ventiler og 4 overliggende knastaksler,  som producerede i omegnen af 400 hk, via en 5 trins ZF gearkasse.
	Allan Moffat besluttede sig for at importere et eksemplar til at erstatte sin aldrene Mustang i Australiens voksende sports sedan kategori. Dette passede godt sammen med at Ford besluttede at lukke for deres afdeling for Cologne racerbiler i Tyskland og ikke deltage i 1975 ETCC serien.   Bilen ankom til Australien udstyret til europæiske gruppe 2 specifikationer, hvilket betyd at det behøvede nogle ombygninger for at passe til Australiens sports sedan regulativer. Capriens Austraulien debut på Sandown Park i februar 1975 opnåede 1 sejr i 2 løb, men som årene gik synes Moffat at det blev sværere mod de mere kraftfulde V8 sports sedan modstandere.
	Åbningen af det Australske Sports Sedan Mesterskab blev afholdt i 1976 og Allan overraskede mange ved at dukke op i en Chevrolet Monza med hvilken han ville køre mod de andre V8 sværvægtere. Der blev rejst spørgsmål om valget af Monza’en, men efter ombygninger, boltrede han sig stadig på banen og vandt i de 2 første runder. Så genintroducerede han Colongne Caprien i 2 runder af Mesterskabet, og med den fik han den samled sejr i hus i Wanneroo Park og en 2. plads ved Adelaide Inteernational. Den 5. runde af Adelaide forseglede 1976 Sport Sedan Mesterskabet for Allan Moffat.

Billede af Moffat's Capri som den så ud da han kørte race med den.